Parykker
Parykker bevilges efter Lov om Social Service § 112
Parykker kan ydes ved:
- Vansirende skaldethed
Der ydes ikke tilskud ved midlertidig hårtab som følge af behandling, f.eks kemoterapi. Der ydes parykken eller toupeen af sygehusvæsenet.
Der kan ikke ydes tilskud til vedligeholdelse af parykker.
Kun undtagelsesvis kan til meget svære allergikere ydes parykker fremstillet af ægte hår. Til disse få personer er bomuldsforing af parykken utilstrækkelig på grund af overfølsomhed.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig direkte med ansøgning eller ansøge via egenlæge eller sygehus
- Ved førstegangsansøgning skal der foreligge lægelige oplysninger. Hvis ansøger ikke er undersøgt af speciallæge / hospital, kan oplysningerne være fra praktiserende læge.
Overfølsomhed skal dokumenteres af speciallæge i dermatologi.
- Hvis du bevilges støtte til paryk eller toupe, modtager du en skriftlig bevilling. Du modtager en bevilling til dig selv samt en kopi til leverandøren af parykker.
- Bevilling gives til maskinfremstillet paryk (kan være individuelt fremstillet).
Næsten alle parykker fremstilles i dag af kunstfibre og har gennemsnitligt en holdbarhed på ca. 1 år.
Til dameparykker kan der være behov for pasning og sætning, hvorfor der ved førstegangsbevilling normalt vil være behov for 1 skifteparyk.
Herretoupé'er kan vaskes og ibrugtages straks, hvorfor der ikke ydes hjælp til reservetoupé.
Roskilde Kommune har leverandøraftale med firmaet House of Waldorf, men du har frit leverandørvalg jfr. § 112 stk. 3.
Hvis du ønsker at få din paryk fra en anden leverandør, skal du bede din leverandør om et tilbud og sende det til os.
Herefter oplyser vi dig om, hvor meget du evt. skal betale.
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved genansøgninger to uger.